15 maj DET RÅ, DET SARTE & DRØMMEN OM AT REDDE VERDEN

FASHION FRESHMEN 0.3

Mød den kreative firstmover Manon Bisgaard, som vil ændre vores forbrugsvaner.

 
I artikelserien ’Fashion Freshmen’ sætter vi fokus på nye ansigter i den danske modebranche. I dette indlæg, har vi talt med  firstmover Manon, som er tidligere deltager på Innovative Fashion Management og drømmer om at skabe et bæredygtigt brand.

Manon er uddannet tøjdesigner med speciale i bæredygtighed. Hun drømmer om at skabe et bæredygtigt brand der skal være med til at ændre de nuværende forbrugsvaner. Ved at være gennemsigtig med materialevalg, produktion mm. håber Manon på at være med til at ændre folks forbrugsvaner og ændre den måde hvorpå tøjproduktion ses i dag.

”Visionen er at lave et bæredygtigt streetwear brand der kan rykke ved folks opfattelse af tøjproduktion og vores nuværende forbrugsmønstre. Dette vil vi bl.a. gøre via vores værdikæde som vi vil stræbe efter at gøre så gennemsigtig som muligt, for at forbrugerne kan følge med i alle processerne. Vi vil ikke følge det sæsonmønster som fast fashion kæderne har kreeret, men derimod lave projekter fremfor kollektioner. Ligeledes er det enormt vigtigt for os at vi laver produkter der er multifunktionelle for netop at udfordre vores nuværende forbrugsvaner. Der er noget vej endnu, mange ideer er på tegnebrættet og nogle af dem er måske lettere sagt end gjort. Uanset hvad, så vil vi arbejde på at rykke ved de nuværende opfattelser af denne del af branchen, imens vi laver noget funktionelt.”

“Det er vigtigt for mig at det jeg laver har en funktion og en mening, og ikke blot er, for at lave noget.”

Drømmen

“Min tanke er, at alt skal være gennemsigtigt. Dette skal forstås på den måde at jeg vil være åben om hvilke materialer jeg bruger og hvorfor. Jeg vil vide hvem der laver det tøj jeg sætter mit navn på. Når jeg unægteligt møder udfordringer på vejen til en mere gennemsigtig værdikæde, så mener jeg at der er langt mere styrke i at være åben om disse udfordringer end at dække over dem og sige man gør ting, som man slet ikke gør. Jeg vil være menneskelig og ægte om processen fordi jeg tror at dette giver en troværdighed som nogle brands har mistet i farten. Der er lang vej endnu, men jeg har altid hellere ville undlade at gøre noget, end at gøre noget halvhjertet som jeg ikke kunne stå inde for.”

“Man kan ikke redde verden alene, så jeg vil gøre mit bedste for min del.”

Hvor kommer passionen fra?

“Det lyder som det mest overfladiske, men da jeg var barn så tænkte jeg ikke over et bestemt felt jeg ville være i. Jeg ville bare redde verden. Om det så var med film, opfindelser, tøj eller andet, så ville jeg bare gerne lave noget der også var til gavn for andre end mig selv. Oveni det, så er der nok også en lyst til at bidrage med noget før man forsvinder.“

“Jeg kan huske at vi engang i folkeskolen havde et projekt hvor vi skulle tegne og sy vores egen kollektion og derefter vise den på en lille catwalk. Kan tydeligt huske hvordan jeg lavede en hjerteformet top i knaldrød fløjl, der var så lille at den næsten skulle syes på inden fremvisning. Selvom toppen var mere kreativ end brugbar var det, det vildeste kick at noget jeg havde udtænkt i mit hoved, pludselig var en fysisk ting, på en virkelig person.”

Manon har altid været kreativ og har altid drømt om at skabe ting. Hendes kreativitet har ledt til alt fra digte og historier til film. Men hun har med tiden indset at det er modebranchen der trækker mest i hende, og der hun får flest ideer. Manon har altid gerne ville starte sit eget, men siger at hun har spændt ben for sig selv ved at overtænke for mange ting, men nu er det blevet tid til at der skal ske noget. Hun deltog derfor i Innovative Fashion Management, hvilket har gjort motivationen højere hos Manon.

Hvad inspirerer dig?

Gennem årene er Manon blevet inspireret af mange, som blandt andet er kommet af de forskellige drømme og idéer hun har stræbt efter. “Da jeg var yngre, så jeg op til min farmor. Hun var så cool og graciøs på samme tid. Hun havde arbejdet hårdt for alt hun havde og lærte mig at intet er givet og at du skal gøre dig fortjent til ting.”

Derudover har Manon beundret Audrey Hepburns elegance, Stephen Hawkings enorme viljestyrke og intelligens, og Stella McCartney på det designmæssige plan bl.a. fordi hun aldrig går på kompromis med materialer eller produktion for blot at lave et produkt.

“På samme tid kan jeg godt lide tanken om at se op til sig selv, om end det måske kan lyde en anelse indbildsk. Jeg har en forventning om hvor jeg gerne vil være om 5 år og det er den person jeg søger. Om 4 1⁄2 år vil jeg sikkert sige det samme, men det er fordi jeg nok aldrig når et punkt, hvor jeg er helt tilfreds eller føler at jeg er færdig. Jeg tror at det øjeblik man føler man er færdig med at udvikle sig, er den dag man glemmer hvorfor man startede i det hele taget.

For tiden bliver hun inspireret af streetwear brands som Daily Paper, Stampd og Kith, samt rappere fra rundt omkring i verden, fordi de har en råhed i sig. Samtidig bliver hun inspireret af de bløde og sarte indtryk man kan få i naturen. Mixet mellem modsætninger, har altid været interessant i Manons øjne. Det maskuline mod det feminine, det sarte mod det rå, det kantede mod det bløde.

“For nogle år siden faldt jeg over et citat fra forfatteren Chuck Palahniuk som lyder “We all die. The goal isn’t to live forever. The goal is to create something that will”, Det er vigtigt for mig at det jeg laver har en funktion og en mening, og ikke blot er, for at lave noget.”

Hvorfor deltog du i Innovative Fashion Management?

“Jeg valgte at deltage i kurset fordi jeg syntes at det lød spændende. Det var en måde for mig at komme ind i mit fag igen og genopfriske min viden og samtidig tilegne mig noget nyt. Oveni dette gav det mig muligheden for at udvide mit netværk med folk der også var i den kreative branche. At møde de forskellige talere vi har haft, har givet mig blod på tanden og en nyfunden lyst til at komme videre og skabe mit eget. Jeg har indset hvor mange stopklodser jeg har sat for mig selv og hvordan man måske nogle gange er nødt til at springe ud i det. I sidste ende er det “learning by doing” og måske man får nogle knubs hen ad vejen, men med det kommer også uvurderlig viden som man kan bruge senere hen.”
 

Skrevet af Caroline Egelund Svarrer