--

Guide: Disse 5 modeinfluencers skal du følge

Modebranchen er under konstant udvikling, og trends og tendenser ændres hele tiden. Synes du at det er svært at holde sig opdateret? Vi har samlet en liste over nogle af de største danske modeinfluencers, som du kan følge for at finde inspiration og holde dig opdateret på de nyeste modetrends.

Pernille Teisbæk

Pernille Teisbæk er en af Danmarks absolut største modeinfluencer, og hun er et anerkendt navn og stilikon i modebranchen. Besøger man Pernilles Instagram profil møder man en stilsikker kvinde, der er mor til to, og som hviler fuldstændigt i sig selv.
Pernille er stifteren bag firmaet “Social Zoo”, som er et bureau der arbejder med at skabe internationale samarbejder med brands, og hjælper danske influencers med deres arbejde. Hun stiftede firmaet sammen med sin partner og agent, Hannah Løffer Schmidt, som hun er i tæt samarbejde med. Udover hendes influencer-karriere på Instagram, har Pernille blandt andet arbejdet som moderedaktør, stylist og blogger.

Pernilles Instagram: https://www.instagram.com/pernilleteisbaek/

Emili Sindlev

Emili Sindlev er blogger og freelance stylist, og tager man et kig på hendes Instagram profil møder man en pige, som ikke er bange for at skille sig ud fra mængden. Hun er en firstmover, og blev i 2018 kåret til årets stilikon ved ELLE Style Awards. Udover sin Instagram-profil har Emili en blog, hvor hun deler inspirerede billeder af sine outfits og forskellige styles, som hun har lavet. Emili har desuden samarbejdet med flere forskellige kendte brands, heriblandt Calvin Klein, Chanel og Malene Birger.

Emilis Instagram: https://www.instagram.com/emilisindlev/

Emilis Blog: http://www.emilisindlev.com/

Jeanette Friis Madsen

Jeanette Friis Madsen er influencer, stylist og partner hos brandet ROTATE. ROTATE er skabt af Birger Christensen med Jeanette Friis Madsen og Thora Valdimars som tætte samarbejdspartnere, hvor de sammen har specialiseret sig i kjoler. Tidligere har Jeanette været hos Scoop Models, hvor hun arbejdede som modelagent, og hun har desuden været Fashion Editor hos Costume Danmark. Jeanette har med sin stilbevidsthed også samarbejdet med flere forskellige brands heriblandt H&M, Miu Miu og Mango. På Jeanettes Instagram møder man en kvinde med en unik personlig stil, som er inspirerende, særligt med hendes øje for smukke detajler.

Jeanettes Instagram: https://www.instagram.com/_jeanettemadsen_/

ROTATE: https://rotatebirgerchristensen.com/

Marie Jedig

Marie Jedig har været professionel blogger siden 2010. På hendes blog deler hun kreative idéer til inspiration for hendes følgere. Hun har desuden skrevet den personlige stilguide, “Nu”, som er en samling af hendes idéer, tegninger og billeder, som udgør en fortælling om hendes tidlige inspirationer. Marie har en stor passion for mode, og hun har blandt andet samarbejdet med brands som Jane Kønig, Pieces, Hvisk og Munthe.

Maries Instagram: https://www.instagram.com/mariejedig/

Maries Blog: http://mariejedig.com/

Uffe Buchard

Uffe Buchard er Danmarks modeboss nr. 1. I 2014 grundlagde han det kreative bureau “Darling Creative Studio”, hvor han er kreativ direktør, og som har fokus på mode, beauty og interiør. Han er desuden chefredaktør på DANSK Magazine. Oprindeligt er Uffe uddannet frisør- og makeup-artist, og han har desuden  modeskribent, dommer i design- og modekonkurrencer samt tv-vært stående på cv’et. I 2015 vandt han ELLE-prisen, og han har desuden været kåret til årets modeskribent og årets modeformidler.

Uffes Instagram: https://www.instagram.com/uffebuchard/

Darling Creative Studio: https://darlingcreativestudio.com/

Går du med en drøm om at arbejde i modebranchen? Måske som modeinfluencer, designer, eller noget helt tredje? – Så er vores karrierefremmende forløb Innovative Fashion Management måske noget for dig.

Skrevet af Nicoline Juhl Gyrming