--

Fashion Freshman – Oliver Maabo

I artikelserien ’Fashion Freshmen’ sætter vi fokus på en række af Innovative Fashion Managements ambitiøse deltagere, og denne gang har vi taget en snak med nuværende deltager Oliver Maabo fra Team 4 i Aarhus.

Innovative Fashion Management er et kreativt brancheforløb, der hjælper dig som modeelsker til en karriere i den konkurrenceprægede modeindustri. Via undervisning fra relevante fagfolk lærer du branchen at kende og styrker dit netværk, så du bliver klar til at sætte dit præg på den danske modebranche. Nuværende deltager Oliver Maabo fortæller her om sine drømme og mål med at deltage på Innovative Fashion Management.


Hvorfor har du valgt at søge ind på Innovative Fashion Management?

“Jeg valgte at søge ind på Innovative Fashion Management, fordi jeg virkelig brænder for mode, trends og hvordan branchen hænger sammen. Dog ville jeg ikke starte på en modeuddannelse, før jeg havde haft en pause fra skolen. Så jeg undersøgte, hvilke muligheder der var for at holde mig selv til ilden, i forhold til hvad der rører sig, og her fandt jeg Innovative Fashion Management interessant.”

Hvad håber du på at tage med dig fra forløbet?

“Det jeg håber på at kunne tage med fra forløbet, er først og fremmest noget indsigt og viden inden for branchen. Måske de ting man ikke i første tanke forbinder med branchen. For eksempel sådan noget med ophavsret, influencer-indflydelse, testing og så videre. Selvfølgelig er det også altid spændende at høre, hvordan folk, der har været i branchen længe, har fundet deres vej til hvor de er nu.”

Hvad drømmer du om at opnå inden for modebranchen? Hvor vil du gerne ende henne?

“Min drøm er at sætte mit præg på fashion, og vise hvad jeg kan, og hvad min vision for tøj er. Men for at kunne det, så det er holdbart og bliver en succes, så ønsker jeg at have en masse viden omkring mode, tekstiler, snit og så videre. Der er ingen tvivl om, at der hvor jeg gerne vil ende, er i en by som Paris, Milano eller London for at se trends og mode imens det udvikler sig, der hvor det udvikler sig.”

Hvorfor synes du, at man skal sende en ansøgning til Innovative Fashion Management?

Indtil videre har Innovative Fashion Management været en kæmpe succes i mine øjne. Jeg har fået meget mere viden om nogle helt andre ting, end jeg selv havde tænkt jeg manglede viden omkring. Bare det første modul gav mig en helt anden indsigt i branchen, end jeg havde regnet med.”

Brænder du ligesom Oliver også for en karriere inden for modebranchen? Innovative Fashion Management hjælper din karriere i gang gennem 6 sessions, hvor du introduceres til modebranchens vigtigste aspekter.

Skrevet af Nicoline Juhl Gyrming