--

The Big Four – Milano Fashion Week

Modeugens historie går langt tilbage, og man kan undervejs ikke undgå at støde på byerne New York, London, Milano og selvfølgelig Paris. Disse byer er dem som rent historisk har været med til at definere rammerne omkring det vi i dag forstår ved en modeuge – og derfor går de også under navnet The Big Four.

Hos Innovative Fashion Management har vi derfor rettet blikket mod den tredje af disse modeuger, nemlig Milano Fashion Week. Vil du gerne vide mere om modeugen og dens historie – så læs med her.


Milan Fashion Week

Milanos modeuge blev grundlagt i 1958 under det italienske handelskammer, og det er ligeledes denne organisation, som står for planlægningen af modeugen i dag. De fleste events arrangeres i samarbejde med det italienske handelskammer, dog er der nogle af de største modehuse, såsom Dolce & Gabbana samt Gucci, som uafhængigt laver deres egne shows.

Modeuge bliver afholdt to gange årligt i slutningen af februar og september måned, og den tager præcis syv dage. Den italienske modeuge huser blandt andet legendariske modehuse som blandt andet Valentino, Armani og Gucci. Der sættes i høj grad fokus på italienske håndlavede designs af materialer i høj kvalitet

Milano modeuge afholder omkring 67 modeshows, men modeugen har indflydelse på hele byen som afholder forskellige arrangementer i forbindelse med modeugens eksekvering.

Vil du vide mere om MFW? Du kan læse mere om modeugen på deres hjemmeside: https://www.cameramoda.it/en/milano-moda-donna/

Drømmer du om at arbejde inden for modebranchen, og måske endda være med til at arrangere eller fremvise dit unikke brand på en modeuge? – Så er Innovative Fashion Management måske noget for dig

Skrevet af Nicoline Juhl Gyrming