--

Interview med ANDY TANKMAR™

Foto: Privat

Andy Tankmar er Creative Director for det eksklusive Phygitale streetwear brand Tankmar™ og fungerer samtidig på daglig basis, som SoMe konsulent og branding konsulent for flere forskellige virksomheder. Andy kommer fra designers verden og fik slået sit navn fast med egne kollektioner for Mads Nørgaard, Bestseller og Ecco, samtidig med grafisk arbejde for bl.a. Sony, Ocast og Miinto.com. I dag arbejder Andy bl.a. med brands som Replay jeans, Arena og Le Coq Sportif. Her udvikler han deres koncepter, marketing, content og sociale medier.
Andy har været bosat i New York og Stockholm i 3 år og har på den måde skabt international erfaring og forståelse for nye kulturer. Inspireret af personligheder såsom: Tony Robbins, Gary Vaynerchuk, Kanye West, Virgil Abloh og Russell Brand er det en masse af de kvaliteter, som Andy prøver at give videre.

Hvordan kom du ind i modebranchen? 

Ja hvordan kommer man egentlig ind i branchen, uden at have gået på Parsons, Fashion Institute of Technology, Central Saint Martins, eller Antwerpens kongelige kunstakademi? Kan man overhovedet det når dem man så og ser op til i branchen er: Pharrell, Bape, Supreme, Kanye West, Virgil Abloh, Matthew Williams og Rasmus Storm og man er influeret af hiphop kulturen generelt. Jeg synes det er vigtigt at tale om mine referencepunkter, så man forstår hvor jeg kommer fra, hvad mine designs og generelle kunstneriske præg er influeret af. Byggestene og platformene hed dengang blogs og instagram. Ekstrem dedikation til at gøre og lære branchens regler på egen hånd. Mit først brand hed Magic Illuminator. Et brand med streetwear-ånd. Hoodies, caps, t-shirts, bukser osv. Brandet var skabt til drømmere. Brandets formål var at kaste lys på magien i det her ved at tro på sig selv og alt hvad det indebærer. For med troen på sig selv og egne evner, kan man skabe magi. Da superstjernen Chris Brown viste sig i mine designs og derefter artister som Tory Lanez, G-Eazy, Rita Ora, Tinashe m.fl. så var der ingen tvivl om, at jeg var inde i branchen på mine egne betingelser. Det blev krydret med verdensomspændende Andy Tankmar kollektioner for Bestseller og Mads Nørgaard, konsulent arbejde for Ecco og møder med Nike i en tidlig alder. 

Så alt i alt, handler det om at tro på sig selv, når ingen andre gør det! Siden da har jeg startet mit brand TANKMAR™, som ikke er et streetwear brand eller et moderne mærke. TANKMAR™ er et phygital brand som mixer (3D Digitale) og fysiske produkter. Et brand som har fokus på, at give positiv energi til vores community. Positive quotes, positive statements i labels og generelt god energi. Vi highlighter de mennesker som køber TANKMAR™ på sociale medier, da vores community er dem som fører brandet frem. Vi er ikke snobbet eller fanget af “den gamle” fashion garde. I fremtiden vil der være stor fokus på det digitale og vi forsøger at skabe det samme som et luksusbrand har at tilbyde. Vi er på vej ind i en meget spændende tid med forskellige meta universer. Jeg føler mig ansvarlig over for de unge, men jeg forsøger også at uddanne det øverste lag af mode, som ser på min eller mit brands instagram.

Hvor længe har du været interesseret i mode?

Jeg er ikke så interesseret i mode, for mig og se er mode lidt af en joke på mange områder. Jeg er mere interesseret i produkter, om at skabe kunst et sted hvor mennesker og verden fungerer som mit lærred. Musik og sport har været min store passion siden jeg var helt ung og med favoritter som Ye, Pharrell, Drake, David Beckham og Ronaldo som alle har været involveret i produktdesign har de været med til at danne fundament for min interesse. Man kan vel godt sige, at de har inspireret mig til at skabe. 

Hvorfor valgte du at blive selvstændig?

Jeg har valgt den selvstændige vej, fordi jeg nyder at arbejde med flere forskellige virksomheder på samme tid! Det er også dejligt, at kunne skabe sit eget på samme tid. Dermed ikke sagt, at jeg en dag ikke kan finde på noget andet en dag men… Jeg elsker at jeg den ene dag, kan stå i Paris på Le Coq Sportifs kontor og fremvise en sneaker jeg har designet. Den næste dag har jeg et photoshoot for mit eget brand og den tredje dag har jeg et møde med en sportsstjerne, hvor vi diskuterer brandstrategi. Det er spændende og udfordrende, men ofte ustabilt og hårdt, så man skal være klar på op og nedture. Friheden er vigtig! Friheden sætter jeg pris på og nyder. Jeg takker Gud for de muligheder som kommer og kan kun håbe og arbejde for at det bliver ved.

Har der været nogle udfordringer, som har gjort dig klogere på hvor du vil hen?

Der er altid udfordringer! Jeg har mange udfordringer og har altid haft mange udfordringer. Det er en ting man tager med som selvstændig. Men selvom det lyder cliché, så er udfordringerne med til at gøre os stærkere. Man skal simpelthen stoppe med at frygte fejl! At begå fejl er sundt og det er her man lærer.

Hvem og hvad inspirerer dig til at være en del af denne branche?

Jeg synes branchen har nogle virkelig spændende og dygtige personligheder! Nogle kender jeg personligt og andre må jeg observere fra distancen. 

Virgil Abloh (RIP) – Off White – CD Louis Vuitton 
Kanye West – Yeezy 
Demna Gvasalia – Balenciaga
Samuel Ross – A Cold Wall 
Julius Juul – Heliot Emil 
Mowalola Ogunlesi – Mowalola
Dnigyhun Zhang – Ding 
Palle Rasmussen – Getro 
Mads Nørgaard – Mads Nørgaard
Rasmus Storm – Storm Fashion

Hvad er det vigtigste du har lært i din karriere indtil videre?

Jeg har lært gennem tiden, at man ikke skal ønske sig at være entreprenør. Enten så er man det, eller også er man det ikke. Jeg vil mene at det sidder i din personlighed, dine drømme, dine mål. For det første: at ville være iværksætter og faktisk være iværksætter, er to vidt forskellige ting og det skal man huske på inden man starter et eventyr. Du har måske en drøm om at være iværksætter, men indtil du går i gang og faktisk tager action, så er du endnu ikke iværksætter. Den bedste måde at blive til noget på, er at gøre noget! Tag action! Forstå, hvad der skal til for at give værdi til nogen i den her verden. Stop med at tænk på hvad du kan få fra folk og start med at tænk hvad kan du give. Lær hvordan du kommunikerer med mennesker og virksomheder. Læs bøger. Find inspiration på Youtube. Sæt dig selv i en position hvor du kan vinde! Du er den vigtigste brik og du er hele forskellen!