--

Jobs i modebranchen: Tekstildesigner

Foto: Canva

En tekstildesigner arbejder med fremstilling af tekstiler og udvikling af designs der kan trykkes, væves eller strikkes på stoffer. 

Som tekstildesigner kan man arbejde selvstændigt med eget værksted eller arbejde i virksomheder i tekstil- og beklædningsindustrien med design og producering af boligtekstiler. Arbejder du for en virksomhed, vil meget af din tid blive brugt foran en computer, hvor du designer stoffer og manipulere mønstre. Arbejder du som freelancer, har du ofte relevante håndværksmæssige færdigheder og kan udføre hele projekter. Dette indebærer teknikker som broderi, håndtryk og bloktryk.   

De fleste tekstildesignere specialisere sig inden for ét af disse områder:

Bolig – Tekstiler til polstring, møbler og gulvtæpper.   
Mode – Tekstiler til tøj, fodtøj og accessories. 

Som tekstildesigner er det vigtigt at have et godt øje for farve, tekstur, stoffer og mønstre. Du kommer til at producere skitser enten i hånden eller digitalt, og fremstille prøver enten selv eller af en tekniker. Dine kunstneriske evner og sans for detaljer, er vigtige egenskaber at besidde, samt forståelse og erfaring med forskellige tekstil processer og teknikker. 

Der er mange beslutninger at træffe som tekstildesigner, udover at vælge selve stofferne, skal du også overveje fibertyper, garn størrelse, hvilke farvestoffer der skal bruges, og hvordan de skal bruges. Skal designet printes i hånden eller med en maskine, er der dele der skal broderes eller sys, og skal materialerne afbleges eller forblive naturlige. Der er rigtig mange overvejelser som en tekstildesigner skal have i mente, når de skal fremstille et produkt.       

Du kommer til at researche trends og holde dig opdateret på nuværende modetendenser, så du konstant har fokus på, hvad kunden ønsker. Du skal også overveje om designet du har kreeret, passer til det endelige produkt, og hvorvidt det vil appellerer til målgruppen. Det handler ikke kun om at skaber selve designet, men man skal også kunne sætte sig ind i, hvordan den kreative vision, vil se ud i det endelige produkt. Nøglen til at skabe succesfulde tekstildesigns er at forstå sin slutbruger, som der bliver designet til, ligesom man ville forstå målgruppen for enhver anden virksomhed.