--

Interview med Alisa Herajärvi, kursist på Innovative Fashion Management-forløbet

Foto: Privat

Fra passion for bæredygtighed til karrierevej. Vi har interviewet kursist Alisa Herajärvi om hendes forhold til modebranchen og hendes forventninger til forløbet. Læs med her og bliv inspireret af hendes drøm om bæredygtig mode, multiprodukt-design og genbrugsmaterialer.

Hvorfor drømmer du om en karriere i modebranchen?
Jeg er uddannet Fashion Designer, og jeg har haft en passion for bæredygtig mode i et godt stykke tid. Jeg vil gerne skabe produkter, som er lavet af restmaterialer, og ønsker, at den som køber produktet selv kan style det lige præcis på den måde, de vil, og derved blive unikke i stedet for at være copy-paste. 

Hvad fik dig til at ansøge om en plads på Innovative Fashion Management-forløbet?
Jeg ville starte mit 2024 med et inspirerende mindset, hvor jeg koncentrerer mig om min fremtid og karriere. 

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at uddanne sig inden for modebranchen? 
Man bliver jo aldrig 100% færdig med at uddanne sig; man kan altid lære noget nyt. Derudover er det sjovt at man kan inkludere mange diverse færdigheder til sin toolbox og blive klogere på muligheder man kan have ind i modebranchen. 

Hvor ser du dig selv arbejde henne inden for modebranchen?
Min drøm er at have min egen virksomhed, men jeg vil gerne først have mere erfaring inden for branchen. Jeg er meget interesseret i multiprodukt-design og print-design. 

Hvilke færdigheder eller kompetencer glæder du dig mest til at udvikle (eller forbedre) under Innovative Fashion Management-forløbet? 
At lære mere om business-siden af modebranchen. 

Hvilke specifikke modebrands, virksomheder eller branche-personligheder, ser du op til eller inspireres du af?
Jeg er meget inspireret af bæredygtige modebrands, for eksempel er Our Shift en vildt sej virksomhed og deres budskab er enormt vigtigt. 

Hvilken modebegivenhed, udstilling eller show har haft størst betydning for dig og din interesse for modebranchen, og hvorfor?
Jeg har set mange inspirerende udstillinger, og kunst har haft en stor betydning for min interesse for mode og design. Men jeg tror, at det allerede begyndte, da jeg var lille, hvor jeg var glad for at se Project Runway. Jeg synes også, at styling af genbrugsprodukter er meget spændende og det er noget, som giver mig meget inspiration i dag.

Hvordan holder du dig opdateret med de seneste trends, nyheder eller innovationer inden for modebranchen?
Jeg ser ret tit forskellige posts på LinkedIn, hvor jeg følger en del fashion brands, men også fra bæredygtige modesider. At kigge på streetstyle billeder og outfits, som folk har på, ude på gaden, er også meget spændende. 

Drømmer du også om en fremtid i modebranchen og blev du inspireret af interviewet med Alisa? Ansøg om en plads på Innovative Fashion Management-forløbet med det samme!