--

JOBSTILLINGER I MODEBRANCHEN

Foto: Pexels.com

Der er mange forskellige jobmuligheder i modebranchen lige fra Designer til marketingansvarlig. Vi har samlet en liste med nogle af de jobmuligheder der er i modebranchen.

Indkøber

Som indkøber får du ansvar for, at virksomheden indkøber de rigtige produkter, i den rette mængde, til den rigtige tid og til den rigtige pris. Dine opgaver vil fx bestå i at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter og indkøbe varerne i de rigtige mængder.

Stylist

Stylister arbejder både med personer og interiør. I artikler om mode-, mad- og boligstof i aviser og ugeblade, er interiøret stylet før fotografering. Nogle styler fotomodeller, inden de skal på podiet eller arbejder som personlig rådgiver for folk, der vil finde en personlig stil.
Andre styler interiør, som skal fotograferes til reklamer. Som stylist kan du arbejde med mange forskellige ting, afhængigt af hvad du har specialiseret dig i. Stylister er både meget velorienterede i stilhistorie og hurtige til at opfange nye tendenser i tiden.

Art Director 

En Art Directors arbejde består i at udvikle kreative idéer og kommunikere budskaber ud til bestemte målgrupper via forskellige medier. For at opnå den mest effektive formidling er det vigtigt at være bevidst om forbrugernes behov og ønsker. Som Art Director skal du have sans for det visuelle udtryk og samtidtig være dygtig til at analysere målgrupper og opfange nye tendenser. En stor del af arbejdet går ud på at finde ny inspiration og komme på unikke idéer.

Beklædningsdesigner

Som beklædningsdesigner arbejder du med dine idéer til kommende sæsoners tøj. Designeren tænker både i stil og stoftyper, og de syr prøver osv. Du skal gerne have sans for form, farve og materialer, og du skal kunne tegne. Det er en fordel at være idérig og have evnen til at opfange kommende trends.
Arbejdsopgaverne er meget forskellige, alt efter hvor og hvordan de er ansat. Du kan arbejde i virksomheder i beklædnings- og tekstilindustrien, eller du kan være selvstændig med eget værksted.

Marketingansvarlig

En marketingansvarlig står for virksomhedens kommunikative strategi. Det betyder at den marketingansvarlige laver kampagner, annoncer, e-mail marketing osv. Det er et kreativt job at være marketingansvarlig og man skal være med til at præge virksomhedens brand og identitet. 


Drømmer du om at arbejde i modebranchen, så kan du læse mere om nordens største modebrancheforløb, Innovative Fashion Management herunder.