--

Interview med Nina Stræde, kursist på Innovative Fashion Management-forløbet

Foto: Privat

Modeentusiast og kommende iværksætter. Vi har interviewet kursist Nina Stræde om hendes forhold for modebranchen og hendes forventninger til forløbet. Læs med her og bliv inspireret af hendes passion for bæredygtighed og ønske om at skabe et unikt brand.

Hvorfor drømmer du om en karriere i modebranchen?
Jeg drømmer om en karriere i modebranchen fordi jeg har en stor passion for mode- og livsstilsbranchen, og jeg ønsker at arbejde med noget, der kan give mig et smil på læben og hvor jeg er nysgerrig på at lære nyt.

Hvad fik dig til at ansøge om en plads på Innovative Fashion Management-forløbet? 
Jeg har set reklamer for forløbet flere gange og tænkte så denne gang, at det skulle være nu. Jeg tænker at dette forløb kan forberede mig på fremtidigt valg af uddannelse, hvor jeg har designteknolog i tankerne, men er endnu usikker på hvilken retning jeg skal vælge da de allesammen lyder interessante, men mon ikke dette forløb kan hjælpe mig med at indskrænke mine tanker en smule.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at uddanne sig inden for modebranchen? 
Der er så mange forskellige og interessante måder at se modebranchen på, og hertil synes jeg det er vigtigt at have valgmuligheder. Samtidig bliver bæredygtighed en større og større faktor, som jeg også ønsker del i og sætte mit præg på.

Hvor ser du dig selv arbejde henne inden for modebranchen?
Min store drøm er at starte mit eget brand en dag og leve af det. Men igen er der mange spændende aspekter indenfor modebranchen, så for mig er alle muligheder en mulighed. 

Hvilke færdigheder eller kompetencer glæder du dig mest til at udvikle (eller forbedre) under Innovative Fashion Management-forløbet? 
Jeg glæder mig til hele forløbet, men jeg glæder mig allermest til at møde alle de erfarne fagfolk. 

Hvilke specifikke modebrands, virksomheder eller branche-personligheder, ser du op til eller inspireres du af?
Jeg kigger dagligt på Loftet hvor der findes en masse lækre brands, men jeg er også vild med NA-KD. 
På instagram følger jeg meget med hos Chloe Monchamp, Emilie Malou, Klara Montes, Josefine HJ, Tippi Maya, Melissa Bentsen og selvfølgelig Emilie Sindlev. Desuden lader jeg mig også inspirere af veninder og forbipasserende på gader og stræder. 

Hvilken modebegivenhed, udstilling eller show har haft størst betydning for dig og din interesse for modebranchen, og hvorfor?
Jeg elsker at følge med hjemmefra når der afholdes Fashion Week og lade mig inspirere på den måde. 

Hvordan holder du dig opdateret med de seneste trends, nyheder eller innovationer inden for modebranchen?
Gennem nyhedsbreve, Instagram, Facebook og diverse shopping-hjemmesiders nyheder.

Drømmer du også om en fremtid i modebranchen og blev du inspireret af interviewet med Nina? Læs mere om Innovative Fashion Management-forløbet og ansøg om en plads med det samme!